Jule Kro-og Gourmetophold 2022
En oplevelse der byder på hygge, nærvær og traditioner
Julen er en tid, hvor familier og venner samles. En tid, hvor der er tid til ro og hygge med sine nærmeste.
Med et juleophold på Skoemagerkroen, får du rig mulighed for at tilbringe tid sammen med dem du holder af.
I det skovrige og smukke midtsjællandske bakkeland står vores dedikeret personale klar til at forkæle dig – og fra det øjeblik du drejer fra ved skiltet på Landevejen, mærker du, hvordan stilheden sænker sig.
Et juleophold på Skoemagerkroen er en oplagt mulighed for at slappe af sammen og samtidig opleve en spændende del af Danmark.
Vores imødekommende personale står klar til at vejlede Jer om spændende udflugter samt unikke oplevelser i nærområdet.
Udforsk f.eks.Nationalpark Skjoldungernes Land eller gå en lang tur på en af vores smukke naturruter.
Der er også smukke vandreruter til Tadre Mølle og Aastrup Kloster, og så kan du kigge forbi Vikingeskibsmuseet i Roskilde eller besøge en af vores små lokale producenter.
Vi vil gøre vores for, at du kan slappe af og nyde juletiden mens dine batterier atter bliver ladet op.
Alt sammen i julens ånd og med fokus på de klassiske juletraditioner, som vi danskere har kære.
Vi ses til julehygge på Skoemagerkroen.
Glædelig jul!
Jule Kroophold
Oplev julens traditioner i rolige omgivelser midt i naturen
I forbindelse med juleopholdet vil du og den, du vælger at tilbringe opholdet med, blive forkælet med friskbrygget kaffe og lidt sødt ved ankomst. Kan bl.a. nydes i vores charmerende krostuen, hvor vi tænder op i pejsen og skruer op for julehyggen.
Efter middagen er det muligt at nyde en cocktail i vores hyggelige loungeområde inden I kan gå til ro I Jeres dobbeltværelse og nyde en god nats søvn. Når I vågner kan I nyde en lækker morgenmad serveret med juice og kaffe.
Nyd roen i vores wellnessområde
Søger I den fuldkomne naturoplevelse under Jeres besøg, så book tid i vores udendørs wellnessområde.
Vær venligst opmærksom på, at adgang til vores spa-faciliteter forudsætter en reservation forud for Jeres ankomst.
- Friskbrygget kaffe og sødt ved ankomst
- Velkomstdrink med snacks
- 4-retters middag af sæsonens aktuelle råvarer
- Overnatning i dobbeltværelse eller naturhytte
- Serveret morgenmad, juice og kaffe
Pris 1495,- pr. pers.
Mulighed for at opgradere til luksusværelse eller suite mod tillæg
Check-in kl. 14:30
Check-out kl. 11:00
Jule Gourmetophold
Smag på julen og væk dine sanser til live i vores historiske rammer
Skoemagerkroens Jule gourmetophold er for dig der ønsker en oplevelse ud over det sædvanlige. En oplevelse med fokus på julens smage og dufte, og hvor selvforkælelse er i fokus. Vores kro er danmarks ældste kgl. post og diligence kro og emmer af charme, varme og nærvær.
I forbindelse med opholdet vil du og den, du vælger at tilbringe opholdet med, blive forkælet med friskbrygget kaffe og sødt ved ankomst. Kan bl.a. nydes i vores charmerende krostuen, hvor vi tænder op i pejsen og skruer op for julehyggen.
Der serveres aperitif og snacks før middagen, som består af en 8-retters signaturmenu af egne og lokale råvarer. Middagen ledsages af udvalgte vine i målet om at yde den ultimative retfærdighed til de udvalgte retter.
Søger I den fuldkomne naturoplevelse under Jeres besøg, så book tid i vores udendørs wellnessområde.
Vær venligst opmærksom på, at adgang til vores spa-faciliteter forudsætter en reservation forud for Jeres ankomst
- Friskbrygget kaffe og sødt ved ankomst
- Aperitif og snacks før middagen
- 8-retters signaturmenu med tilhørende vinmenu af 8 glas vin
- Kaffe, avec og sødt
- Overnatning i dobbeltværelse eller naturhytte
- Serveret morgenmad, juice og kaffe
Pris 2795,- pr. pers.
Mulighed for at opgradere til luksusværelse eller suite mod tillæg
Check-in kl. 14:30
Check-out kl. 11:00