699,00 kr.
En magisk juleaften på Skoemagerkroen
I selskab med Kaya Brüel & Ole Kibsgaard
Onsdag den 2. december 2026 kl. 17:45
Julebord · Levende musik · Risalamande · Ægte julestemning
699 kr. pr. person
En aften fyldt med musik, nærvær og julestemning
Glæd dig til en helt særlig decemberaften på Skoemagerkroen, når Kaya Brüel og Ole Kibsgaard inviterer indenfor til en stemningsfuld julekoncert med både musikalsk overskud, varme og masser af julestemning.
Det populære makkerpar er blandt andet kendt fra Morgensang på DR og hører til blandt landets stærke musikalske formidlere. Med nærvær, musikalitet i særklasse og smittende fortællelyst kommer de helt tæt på publikum.
Julemusikken har en særlig plads i deres hjerter, og denne aften kan du opleve deres personlige fortolkninger af julens dejligste sange. Repertoiret spænder fra smukke julesalmer i duoens egne arrangementer og klassiske danske julesange til velkendte evergreens, folkelige duetter og deres helt egen julesang.
Uanset om du holder af Rudolf med den røde tud eller Dejlig er jorden, er der lagt op til en koncertoplevelse, der vækker juleglæden og samler os om musikken.
Vi begynder aftenen med et dejligt julebord, fortsætter med to musikalske afdelinger og holder naturligvis pause med risalamande undervejs.
Kom og oplev en aften, hvor god mad, skøn musik og ægte julehygge går hånd i hånd.
Vi glæder os til at skabe en dejlig decemberaften sammen med jer – fyldt med musik, juleglæde og gode smagsoplevelser.
De varmeste julehilsner,
Skoemagerkroen
Kl. 17.45
Velkommen til Skoemagerkroen
Gæsterne ankommer, og juleaftenen begynder.
Kl. 18.00 – ca. 19:15
Julebord serveret ved bordet i hyggelige omgivelser.
Kaffe, te, sodavand, øl og vin kan købes.
Kl. 19.30
Julekoncert – 1. akt
Kaya Brüel og Ole Kibsgaard byder på 40 minutters musikalsk juleforkælelse.
Kl. 20.10
Pause med risalamande
Tid til risalamande og hyggeligt samvær.
Kaffe, te, sodavand, øl, vin og portvin kan købes.
Kl. 20.40
Julekoncert – 2. akt
Endnu 40 minutter i selskab med duoens skønne julemusik.
Kl. 21.30
Tak for i aften
Vi runder en stemningsfuld juleaften af.
Afbestillingspolitik
Ved køb af billetter til events på Skoemagerkroen skal afbestilling og reducering rettidigt ske skriftligt senest 3 dage inden eventen finder sted.
Tilmeld dig i dag og hold dig opdateret